RADON - CO2 - Afgasning fra materialer, interiør og mennesker
RADON
RADON er en radioaktiv gas, der siver op fra undergrunden. Der er store variationer i radonkoncentrationerne i forskellige dele af landet. Man ved, at for høje koncentrationer af RADON kan bidrage til udvikling af kræftsygdomme. Der er kun få måder at reducere radonpåvirkning på. En metode er at radonsikre husets fundament under opførsel. En anden er at etablere konstant udluftning, hvilket Klimair® UNOKLIMA-enheder effektivt kan hjælpe med.
Mere information om RADON
RADON findes i jorden og kan trænge ind i boligen gennem revner og utætheder i konstruktionen. RADON kan hverken lugtes, ses, føles eller smages, men kun måles med radonmålere. En høj koncentration kan udgøre en sundhedsrisiko.
Faktorer, der påvirker radonniveauet i boligen:
- Geografisk placering af boligen.
- Boligens stand og type.
- Udluftningsvaner og brug af boligen.
Boliger uden kælder har større risiko, da de har direkte jordkontakt. Kælderen kan fungere som en buffer, hvis der ikke er utætheder i etageadskillelsen. Mekanisk udluftning i kælderrum kan reducere radon.
Hvis du mistænker for høje radonniveauer, kan du nemt og billigt få foretaget en radontest hos en specialiseret virksomhed. Testen skal foretages over mindst 60 dage i perioden 1. oktober til 30. april, da radonkoncentrationen er højest i de kolde måneder, hvor luftudskiftningen ofte er lavere.
Besøg Radonguiden.dk for hjælp til at vurdere risikoen og læs om, hvordan du kan nedbringe et for højt radonniveau.
CO2
CO2 er en skadelig gas, der blandt andet opstår i køkkenet ved stegning og ved høje temperaturer. Den findes også i udåndingsluft fra mennesker og dyr. CO2 i bygninger kan derfor ikke undgås. Den bedste måde at reducere CO2-niveauet er konstant ventilation, for eksempel med et Klimair® UNOKLIMA-aggregat.
Afgasning fra materialer, interiør og mennesker
Udsivning af gasser fra både behandlede og ubehandlede materialer, interiør, mennesker og dyr er en overset årsag til dårligt indeklima. Når disse gasser ikke håndteres effektivt, kan det føre til hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær og mere.
Typiske kilder til udsivning inkluderer:
- Nyindkøbte møbler og tæpper.
- Nymalede overflader.
- Printere, især hvis de ikke står i lukkede rum.
- Uddunstninger fra mennesker og dyr.
Den bedste måde at reducere disse gener er gennem konstant udluftning, for eksempel ved hjælp af et Klimair® UNOKLIMA-aggregat.